Edda-update

Gennem årene har jeg lavet nogle gendigtninger og oversættelser af materiale fra eddaerne, i form af sange og dramaer. De er til fri afbenyttelse hvis nogen skulle have lyst.

Mange af de gængse oversættelser af teksterne bærer præg af at de opfattes som museumsgenstande der skal håndteres varsomt og med ærbødighed. Jeg forsøger med mine bearbejdelser at håndtere dem som brugsgenstande.

Eddadigtene har aldrig været ment som belæring oplæst fra en prædikestol, og næppe heller som højtidelige formularer messet af opblæste goder i fancy kostumer. Digtene har karakter af selskabelig underholdning og drikkeviser, samtidig med at de flyder over af religiøs visdom.

Når søndagskristne danskere holder højtider, foregår det ved at man samles i kirken om formiddagen, hører præk og formaninger fra de hellige tekster og synger salmer i god ro og orden. Når det er vel overstået, spadserer eller biler selskabet over i kroen eller forsamlingshuset hvor der udskænkes våde varer i rigelige mængder, synges festsange og subsidiært hores i tilstødende aflukkede rum.

Den adskillelse mellem det hellige og det sjove som gennemsyrer det moderne menneskes forhold til religion og fest, eksisterede overhovedet ikke i førkristen tid. Offergilderne var hellige, festlige og frække uden at det blev opfattet som modsætninger, og der var ikke noget som helst underligt i at et kvad som Hymiskvida på én gang kunne være en drikkevise og en hellig åbenbaring om hvordan Tor udvider vores horisont ved at give midgårdsålen et hak i tuden.

Jeg håber at mine halvlærde bearbejdelser af eddadigtene og diverse andet materiale kan bidrage til at de opfattes som brugsting, frem for som museumsgenstande der skal beskyttes mod det pulveriserende liv.