Gråskæg

Gråskæg og det forsinkede lyn

Morgenkomedie efter Hárbárðsljóð

Gråskæg (alias Odin), iført skæg, slips og solbriller, står på flodbred med det ene ben i en båd og læser rune-avis.

Tor kommer vadende barbenet, i laset skind, med hammer, havregryn og sild.

Tor:
Hvem er den svend, der står ved bå'en?

Gråskæg:
Hvem er den ka'l, der kalder over åen?

Tor:
Sejl mig over sundet, så skal du få davre,
den skønneste mad, se, slæbesild og havre.

Gråskæg:
Du praler af din madsæk, dit store brød,
du véd slet ikke, din mor er død.

Tor:
Sikke flabetheder du dog finder på
kom nu hit med båden,
jeg skal over denhersens å.

Gråskæg:
Hva' er det for laser og pjalter du bær',
du ser farlig ud, du har bare tæ'r,
ta' og sæt dit hår og styr dine vibs,
hér kommer ingen over uden jakke og slips,
jeg sejler ikke med flygtninge og hestetyve.
Fortæl mig nu straks og uden at lyve
med nul faddersladder og pladderplidder,
så sig hvem du er og hvad du hedder.

Tor:
Jeg er Odins søn, Magnes far, Meiles bror,
gudernes stærke beskytter, du taler med Tor!
‑ og mit hår sidder som det sidder.
Men sig mig nu, hvad du selv hedder.

Gråskæg:
Kald mig Gråskæg eller kald mig Gammelpot,
du kan alli'vel ikke skille skæg fra snot.

Tor:
Jeg gider ikke gøre mit jakkesæt vådt
‑ ellers sku' du få tæsk, din bitte hottentot.

Gråskæg:
Jeg venter spændt, kom bare an.
Siden Rungners død var jeg den hårdeste mand.

Tor:
Du snakker om Rungner, den stenhårde trold;
han troede sig sikker da han stod på sit skjold,
jeg knuste ham ned til den mindste filipens,
men Gråskæg, hvad gjorde du imens?

Gråskæg:
Jeg drog i krig med grever og baroner,
og vi brugte hverken krudt eller kanoner,
med spyd og sværd blev tapperhed bevist
og faldne helte i Valhal hos Odin bespist.
Ja, Odin får de fornemme og de fine,
men trællene, Tor, er dine.

Tor:
Jeg fatter ærligt talt ikke helt
hvorfor det skal være så skævt fordelt.

Gråskæg:
Du har flotte muskler, men hvor er dit hjerte?
Jeg har hørt, du hverken turde fise eller fjærte
da du fór vild i Udgårdslokes handskefor.
Da glemte du vist helt, at du var Tor.

Tor:
Gråskæg, din lede stud.
Sejl herover, så jeg ka' tvære dig ud.

Gråskæg:
Hvorfor det? Jeg har jo ikke gjort dig spor.
Fortæl mig hel're om dine bedrifter, Tor.

Tor:
Jeg har kæmpet mod stenkastende jætter.

Gråskæg:
Mens jeg havde hede elskovsnætter.

Tor:
En tøs under dynen,
det ku' du lige akkurat håndtere?

Gråskæg:
Jeg ku' godt ha' brugt din hjælp
da hun skreg efter mere.

Tor:
Det ku' jeg da ha' ordnet i en smut, do.
Man er vel ingen gammel sutsko.

Gråskæg:
Spar dine kræfter, til du kommer hjem.
Så ka' du gi' din kones elsker et par klem.
Ja, Sif har besøg af en fissetyv.

Tor:
Du er blød i bolden og fuld af lyv.

Gråskæg:
Det er så sandt som at her står jeg
‑ og du kommer ikke over åen.

Tor:
Så vis mig i hvert fald en anden vej
‑ for jeg er sgu' ærligt talt på'en.

Gråskæg:
Rend og hop over stok og sten,
hold til venstre ved den grønne gren,
hvis du farer vild, så kald på din mor;
hun ka' vise dig hvor Odin bor.

Tor:
Tror du jeg når det mens solen er oppe?

Gråskæg:
Måske ‑ men så skal du osse rende og hoppe
og skynde dig som et forsinket lyn.
Pokker ta' dig, forsvind fra mit syn.

 

Ole Nielsby, 1991, frit efter Hárbárðsljóð af den ældre edda. Kopiering tilladdt


Previous page: Kong Olaf Turtle
Next page: Lokes skænderi